Muslingeskrab spolerer Dansk Landbrugs milliardinvesteringer

Af naturfotograf Allan Hansen med faglig bistand fra havbiolog Gunni Ærtebjerg.

Landbruget er frustreret.

Nye undersøgelser tyder på at muslingeskrab er den direkte årsag til, at landbruges milliardinvesteringer til vandplanerne ikke giver den forventede forbedring af vandkvaliteten.

Landbruget er med rette frustrerede over, at de mange milliarder ikke har resulteret i et bedre vandmiljø. Med udsigt til endnu skrappere krav, er de forståeligt nok ekstra negative, når de ikke kan se resultaterne af deres hidtidige milliardudgifter.

Ålegræsset afslører muslingefiskeri som synderen.

Ålegræsset bruges som indikator for vandmiljøet.  Ålegræsmålinger går mere end 100 år tilbage, og man kender i detaljer påvirkningen fra saltindhold, temperatur og næringsstoffer som kvælstof og fosfor.

Den nye undersøgelse fra DHI (tidl. Dansk Hydraulisk Institut) (5)  tager højde for alle disse faktorer, og i vandområder med muslingeskrab kan man ikke se effekten af den reducerede kvælstof udledning.  I nogle fjorde er vandkvaliteten endda blevet endnu værre.

Store havområder i vores fjorde og farvande holdes nu som produktionsområder for muslingeskrab. Monokulturer af blåmuslinger over store havbundsarealer, hvor bundfaunaen svarer til det, som man ser i områder med gentagne iltsvind.

Muslingeskrab modvirker reduktionen af kvælstof ved mekanisk at ødelægge havbunden og fremtvinge en permanent naturmæssig ugunstig tilstand for store havområder, som dermed ikke kan reagere på en nedsat kvælstofudledning.

Ålegræsset fortæller os bare sandheden om vandkvaliteten.

I havområder uden muslingeskrab breder ålegræsset sig som forventet i forhold til den mindre kvælstofudledning.

Muslingerapporterne siger det samme.

Muslingerapporterne (2), som ligger til grund for tilladelserne til muslingeskrab, siger det samme. På alle områder mht. vandkvalitet og bundfauna vurderes effekten af muslingeskrab til at være uændret eller ringere.
Muslingeskrabet har derved gennem årene både neutraliseret effekten af det mindre kvælstof og desuden gjort problemerne endnu værre på nogle områder.

Ålegræsset bekræfter det.
Også blåmuslinger bekræfter det – både bestand og fangst er faldet til det halve siden 90’erne.

Muslingesagen mellem EU og Den Danske Stat på baggrund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening drejer sig om et Natura 2000 område i Limfjorden.

Ålegræsset fortæller os, at det er galt i alle fjorde og havområder med muslingeskrab.

Skal landbruget fortsat bebrejdes selvom muslingeskrab er den hovedskyldige? 

Hvor meget mere skal landbruges nedsætte kvælstofudledningen, før den positive effekt af mindre kvælstof er større end den negative effekt af muslingeskrab?

Skal vi fortsat belaste Landbruget med mange, mange milliarder uden at se den forbedring af vandmiljøet, som et nedsat udledning af kvælstof burde resultere i – bare for at kunne spise skrabemuslinger på dåse?

For at sætte det lidt i perspektiv - Eksportværdien af muslinger var i 2009 på 132 mil. kr. (1).

Muslingefiskeri og bedre havmiljø er uforenelige.

Min konklusion er klar: Stop muslingeskrabet.
Muslingeskrab og bedre havmiljø er uforenelige.  

Den hurtige vej til et bedre vandmiljø i vores farvande.

Data for muslingers evne til at rense vand er så veldokumenteret, at Miljøministeriet har websiden Flere sten giver mere ilt (6), der forklarer, hvordan man vha. muslingerev hurtigt kan genskabe et velfungerende fjordmiljø, hvor udbredelsen af ålegræs igen vil reagere på kvælstofudledningen, og landbruget dermed vil kunne se effekten af deres milliardudgifter.

Alternativer til muslingefiskeri ved skrab.

Andre lande som Skotland og New Zealand bruger produktionsmetoder, som både er vandmiljøvenlige (3), gavner turisterhvervet (4) og som hjælper fiskebestandene (3). Dyrkning af mulslinger på liner, der hænger ned i vandet, er godt undersøgt og veldokumenteret, også i Danmark. Linedyrkning af blåmuslinger skader i modsætning til muslingeskrab ikke miljøet, tværtimod forbedres vandkvaliteten.

Havbiolog Gunni Ærtebjerg udtaler:

Gunni Ærtebjerg, havbiolog og tidl. senior-rådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser har bistået med de faglige aspekter og konkluderer:

Logikken er overbevisende, og indicierne er mange. Der er god grund til at tage argumenterne og konklusionen meget, meget alvorligt.

og uddyber nærmere detaljer

Muslingeskrab ændrer, ligesom kraftigt iltsvind, fundamentalt omsætningen af næringsstoffer i et fjordområde. Når planktonalgerne drysser ned på fjordbunden, vil de i en sund bund med mange og forskellige bunddyr blive spist eller begravet i havbunden af dyrene. Næringsstofferne vil kun langsomt blive frigivet igen, og en stor del af kvælstofnæringssaltene vil forsvinde til atmosfæren som frit kvælstof. Hvis muslingeskrab eller iltsvind har fjernet bunddyrene, bliver planktonalgerne derimod hurtigt omsat oven på fjordbunden af bakterier, og næringsstofferne sendes hurtigt tilbage i vandet, hvor de igen bliver brugt til produktion af planktonalger. Så selvom tilførslerne og koncentrationerne af kvælstofnæringssalte er faldet i fjordene, så omsættes kvælstoffet i dag hurtigere og genbruges flere gange end tidligere. Det er altså ikke kun ålegræsset, der ikke reagerer som forventet på den lavere kvælstofmængde. Produktionen og mængden af planktonalger i vandet i fjordene er heller ikke faldet, som forventet, og vandet ikke blevet mere klart. Derfor kommer der heller ikke en øget mængde lys ned til ålegræsset, hvilket er en betingelse for, at det kan brede sig ud på større vanddybde.
DHI foreslår i deres rapport at bruge mængden af planktonalger målt som klorofyl og vandets klarhed målt som sigtdybde som alternative miljøindikatorer til ålegræs udbredelsesdybde. Men de data, de præsenterer for klorofyl og sigtdybde, er fra de åbne, indre farvande, hvor klorofyl og sigtdybde har reageret som forventet på den lavere kvælstofkoncentration, ligesom ålegræs i Øresund, hvor der ikke skrabes muslinger. Klorofyl og sigtdybde i fjorde med muslingeskrab er stor set uændret, trods faldende kvælstofmængde.

Links:
1. Fiskeristatistik årbog 2009: http://webfd.fd.dk/info/sjle3/fsa_bog2009/Indhold_2009.htm
2. Muslingerapporter Aqua-DTU:  http://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Skaldyr/Rapporter.aspx
3. New Zealand turisme: http://www.suite101.com/content/mussel-farming-in-new-zealand-a213869
4. Muslingefarme i Skotland: http://www.seafoodindustry.co.nz/n287,55.html
5. Ålegræs som indikator for vandkvalitet:  http://www.lf.dk/Aktuelt/Publikationer/Landbrug.aspx
6. Flere sten giver mere ilt: http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/ArkivBLST/Nyheder2009/limfjordssten.htm